Vilkår & Betingelser

LR HEALTH & BEAUTY DANMARK | 01.07.2018

LR EASYSHIP VILKÅR OG BETINGELSER


Generelle handelsbetingelser og juridiske oplysninger for LR Easyship i Danmark

 

 

1. GYLDIGHEDSOMRÅDE

 
Disse betingelser gælder for brugen af denne side, www.lr-easyship.com/dk, herefter ”easyship-siden”. Dette inkluderer navnligt betingelserne 1) for alle oprettelser for nye eller eksisterende LR Partnere eller LR Kunder, der udføres via easyship-siden, samt 2) for alle LR Easyship-abonnementer som tegnes hos LR HEALTH & BEAUTY SYSTEMS ApS (”LR”) enten direkte via easyship-siden, eller på anden vis med efterfølgende registrering af LR Easyship-abonnementet på easyship-siden.

Supplerende betingelser er ikke en del af aftalen, medmindre der henvises dertil i disse betingelser. Afvigende eller modstridende handelsbetingelser er ikke en del af aftalen.
Henvisninger til brugerens, kundens eller partnerens egne betingelser anerkendes ikke.

Bestillinger og oprettelser kan kun foretages af en myndig person med bopælsadresse i Danmark.
Vi sender udelukkende varer til leveringsadresser i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.
Levering af varer finder kun sted i mængder til almindelige husholdningsstørrelser.

Disse betingelser gælder ikke for regulære bestillinger som lægges i LR’s webshop (shop.lrworld.com) eller via telefon eller e-mail.

2. AFTALEPARTNER
 
Kundens eller partneres aftalepartner i forhold til disse betingelser er:

LR HEALTH & BEAUTY SYSTEMS ApS
Gammeltorv 14, 2. sal
1457 København K
Danmark

E-mail: service.dk@lrworld.com
Telefon: +45 74 31 00 00
CVR-nummer: 15470305

3. GENERELT OM ANVENDELSE AF EASYSHIP-SIDEN
Easyship-siden er en ekstern service som anvendes til bestilling og vedligeholdelse af Easyship-abonnementer hos LR.  
Easyship-siden er baseret på et lokalt system som er seperat fra LR’s centrale ordresystem og kunde-partnerdatabase. Alt data vedrørende registreringer, bestillinger, ændringer til Easyship-abonnementer, som indtastes, eller på anden vis registreres via Easyship-siden, videregives til LR’s kundeservice via e-mailnotifikationer. Kundeservice opdaterer denne data manuelt i LR’s centrale system, senest på det tidspunkt hvor dataen skal anvendes til partnerens eller kundens Easyship-abonnement. Dette tidspunkt vil typisk være senest inden næstkommende afsendelsedato for partnerens eller kundens Easyship-abonnement).
Der overføres ingen personlig data fra LR’s centrale system til Easyship-sidens system, uden at den enkelte LR partner eller kunde, har givet særskildt samtykke hertil.
Såfremt der er uoverensstemmelser mellem den data der er registreret om en partner eller kunde i LR’s centrale system og i Easyship-sidens lokale system, vil det altid være den data som er registreret i LR’s centrale system som er gældende. Uoverenstemmelser kan navnligt forekomme, hvis for eksempelvis betalingsadresse eller kontaktinformationer ændres af kunden eller partneren på anden vis end via easyship-siden (for eksempel via shop.lrworld.com eller my-lrworld.com), og ikke foruden dette også selv ændrer denne data direkte på Easyship-siden.

4. OPRETTELSE/REGISTRERING PÅ EASYSHIP-SIDEN

Man kan få en LR Easyship konto på easyship-siden ved:
•    Oprettelse som ny LR Kunde
•    Oprettelse som ny LR Partner
•    Registrering som eksisterende LR Partner

Hvad er en LR Kunde?
En LR-kunde er enhver person der har købt, eller gennemfører et køb af LR’s produkter og ikke har en gældende partneraftale. Kunder køber LR’s produkter til de normale katalogpriser.

Hvad er en LR Partner?
En LR Partner har indgået en gældende partneraftale i henhold til betingelserne for LR-partnere. Denne aftale betyder blandt andet at LR partneren kan købe produkter til engrospriser/indkøbspriser, og at han/hun har bemyndigelse til at videresælge LR’s produkter. Betegnelserne LR Medlem eller LR Forhandler har samme betydning som LR Partner.

4.1 Betingelser for oprettelser på easyship-siden
En oprettelse af en LR Easyship-konto på easyship-siden er i sig selv, ikke en godkendt partner- eller kunderegistrering. Alle oprettelser er betinget af LR’s godkendelse.

Registreringen som partner eller kunde er godkendt, senest på det tidspunkt hvor LR afsender den første levering for et LR Easyship-abonnement, der er oprettet på easysiden med den LR Easyship-konto som er tilknyttet det oprettede partner- eller kundenummer.

Indtil denne godkendelse er givet, forbeholder LR sig retten til at annullere enhver LR Easyship-konto, eller ethvert nyt partner-/kundenummer som er tildelt ved oprettelse på easyship-siden, såfremt der er grundlag for dette udfra disse vilkår og betingelser.

Hvis LR har grundlag for ikke at give denne godkendelse, forbeholder LR sig til hver en tid retten til at:
•    Lukke LR-Easyship-kontoen
•    Annullere tilhørende LR Easyship abonnement-aftaler der er oprettet med denne konto
•    Annullere det midlertidige partnernummer/kundenummer som er tildelt ved registreringen af denne konto

Generelle betingelser
Enhver registrering eller oprettelse på easyship-siden, er betinget af at registreringen eller oprettelsen er i fuld overensstemmelse med de til enhver tid gældende betingelser for LR-partnere og den til enhver tid gældende LR Marketingplan , navnligt vedrørende 12 måneders strukturbeskyttelse, og at enhver person til enhver tid kun kan være registreret i forbindelse med ét gældende partnernummer.

Hvis en registreret partner eller kunde, ikke har udført et køb hos LR enten via et easyship abonnement, eller ved en bestilling af en almindelig ordre i en periode på et år, vil LR partner- eller kundenummeret blive lukket. Såfremt dette sker, vil LR-Easyship kontoen ikke længere være tilknyttet et gyldigt partner- eller kundenummer. Dette medfører at alle bestillinger der laves med denne LR easyship-konto, eller sponsoreringer der refererer til et partnernummer for denne LR Easyship-konto, vil være betinget af en genoprettelse af det tilknyttede partner- eller kundenummer.

Nye LR Kunder
Et LR kundenummer som er tildelt via oprettelsen som ny kunde på denne side, er betinget af, at der gennemføres en førstebestilling med et LR Easyship-abonnement indenfor 14 dage fra registreringsdatoen.

Kundenummeret er først gyldigt når LR har godkendt oprettelsen. Godkendelse sker ved afsendelsen af den første levering af et oprettet LR Easyship-abonnement, hvorefter kundenummeret også kan bruges til bestillinger i LRs webshop.

Nye LR partnere
Oprettelsen som ny LR partner på easyship-siden, er betinget af, at der gennemføres en førstebestilling med et LR Easyship-abonnement indenfor 14 dage fra registreringsdatoen. Der skal med denne førstebestilling tilkøbes en engangs-startpakke til kr. 199,00. Denne startpakke faktureres og sendes kun med den første levering af LR Easyship-abonnementet.

Ved oprettelsen som ny partner på easyship-siden, tildeles man et midlertidigt partnernummer.
Dette partnernummer er først endeligt gyldigt efter LR har godkendt oprettelsen. Godkendelsen er givet når den første levering af et LR Easyship-abonnement afsendes. Det tildelte partnernummer er derefter gyldigt.

Er disse betingelser ikke mødt, vil LR-Easyship partnerkontoen samt det midlertidigt tildelte partnernummer blive slettet, og eventuelle LR Easyship abonnement-aftaler der er oprettet med denne konto på easyship-siden blive annulleret.

Så snart man har oprettet et easyship-abonnement via easyship-siden, må man må gerne benytte det midlertidige partnernummer til at sponsore nye partnere eller kunder, selvom godkendelsen endnu ikke er opnået. Men hvis godkendelsen ikke opnås indenfor 3 hverdage fra man har sponsoreret en ny partner eller kunde med det midlertidige partnernummer, for eksempel hvis betalingen af den første easyship-afsendelse ikke kan gennemføres, eller registreringen ikke er i overensstemmelse med strukturbeskyttelse, forbeholder LR sig retten til at registrere disse nye partnere eller kunder et niveau højere i strukturen, under næste upliner.

Eksisterende partnere
Med oprettelsen som eksisterende partner på easyship-siden, opretter man en LR Easyship-konto, som knyttes til ens eksisterende, aktive og gyldige partnernummer. Det gældende partnernummer indtastes i løbet af registreringen på easyship-siden.  
Oprettelsen som eksisterende partner er betinget af at det indtastede partnernummer er gyldigt og aktivt. Hvis der er gået mere end et år siden der sidst er bestilt på partnernummeret, kan nummeret være blevet lukket. Så hvis der er gået længere end et år siden sidste køb, anbefaler vi derfor at man kontakter kundeservice, og tjekker om nummeret stadigt er aktivt, inden man opretter sig som eksisterende partner.

Er disse betingelser ikke mødt, forbeholder LR sig retten til at annullere eventuelle LR Easyship abonnementer der er oprettet med denne konto på Easyship-siden.

Partnernummeret som er opgivet i forbindelse med en registrering som eksisterende partner, er først godkendt som værende gyldigt og aktivt når:
•    den eksisterende partner selv opretter en Easyship på Easyship-siden, og den første levering er blevet afsendt,
•    eller når en ny partner eller kunde som blevet registreret på easyship-siden med det oplyste eksisterende partnernummer som sponsor, får afsendt deres første Easyship-levering

5. SPONSORERING AF NYE PARTNERE ELLER KUNDER VIA EASYSHIP-SIDEN
Hvis en registreret partner, ikke har udført et køb hos LR enten via et easyship abonnement, eller ved en bestilling af en almindelig ordre i en periode på et år, vil LR partnernummeret blive lukket. Såfremt dette sker, vil LR-Easyship kontoen ikke længere være tilknyttet et gyldigt partnernummer.

Hvis et partnernummer som er anvendt som sponsor til en ny partner elller kunde på denne nye partner eller kundes registreringen på easyshipsiden, ikke kan bekræftes som gyldigt og aktivt indenfor 3 hverdage fra en den nye partner eller kunde er blevet oprettet via easyship-siden, og LR derfor ikke kan oprette den nye partner eller kunde med den planlagte partner som sponsor, forbeholder LR sig retten til, hvis nødvendigt, at registrere den nye partner eller kunde et niveau højere i strukturen. Det vil sige under den næste aktive partner i den planlagte sponsors upline.


6. LR EASYSHIP ABONNEMENTER

6.1 Indgåelse af LR Easyship abonnement-aftale
Et LR Easyship-abonnement (”en Easyship”) er en aftale mellem kunden (”kunden” eller ”partneren”) og LR HEALTH & BEAUTY SYSTEMS ApS (”LR”) om en løbende bestilling af varer, hvor LR afsender og fakturerer den løbende bestilling hver måned, eller med et andet aftalt fast tidsinterval.

Aftalen kan indgåes efter at en person har oprettet sig som ny eller eksisterende LR Partner eller LR Kunde på easyship-siden, og indgås ved at der gennemføres en bestilling på et LR Easyship-abonnement på easyship-siden.

Aftalen kan også i helt særlige tilfælde, indgås ved oprettelse af et Easyship-abonnement med en underskrevet Easyship formular, eller ved at der er givet særskilt godkendelse til at overføre et eksisterende Easyship-abonnementer til Easyship-siden. I disse tilfælde skal partneren eller kunden give sin accept af disse betingelser.

Umiddelbart efter afgivelse af en bestilling får man tilsendt en automatisk genereret e-mail, som bekræfter, at bestillingen er modtaget på vores server (modtagelsesbekræftelse). Denne e-mail er ikke en accept af aftalen, men informerer udelukkende om, at bestillingen er modtaget.  

Aftalen er først endeligt accepteret af LR, når den første levering af det bestilte Easyship abonnement er afsendt.

Aftalen gælder indtil den opsiges enten af LR eller partneren/kunden.

Aftalen kan kun indgås på dansk.


6.2 Mindstepris

For LR Kunder skal et LR-easyship abonnement mindst indeholde varer for kr. 600,00 inkl. moms.

For LR Partnere skal et LR-easyship abonnement mindst indeholde varer for kr. 400 inkl. moms. Dette beløb er foruden partner starter kittet til kr. 199,00 som skal tilkøbes af nye partnere til den første easyship-afsendelse.


6.3 Betaling

Vi forbeholder os retten til at undlade at tilbyde visse betalingsmåder, afhængigt af kundegruppe eller andre omstændigheder, og at henvise til andre betalingsmåder.

Der er følgende betalingsmetoder til rådighed for de løbende betalinger for easyship-afsendelser:

Kortbetaling med:
• Visa samt Visa-Dankort
• Mastercard

Betaling for abonnementet effektueres på afsendelsesdagen for hver enkelt easyship-levering. Den faktiske afsendelsesdag, og dermed dagen hvor betalingen udføres, kan finde sted 1-3 dage før eller efter, denne dag.

For at betalingen, og dermed afsendelsen af en levering kan udføres, skal de ønskede og gyldige kortoplysninger være til rådighed for LR på dette tidspunkt.

I forbindelse med bestillingsprocessen af et Easyship-abonnement oplyses korttype, kortholderens navn, kortnummer, samt kortets udløbsdato og kontrolkode. Disse oplysninger vil blive anvendt til betalingerne for alle afsendelser for det pågældende Easyship-abonnement, indtil partneren eller kunden vælger at ændre det anvendte betalingskort for det pågældende easyship-abonnement via easyship-siden.

Manglende betaling

Hvis betalingen ikke kan effektueres for en Easyship-afsendelse indenfor 5 dage fra afsendelsesdagen, har LR retten til at enten sende den til betaling ved modtagelse af pakken, eller til at annullere den pågældende afsendelse. Hvis afsendelsen cancelleres vil Easyship-abonnementets loyalitetsprogram blive tilpasset.

Hvis betalingen ikke udføres for 3 afsendelser på et Easyship-abonnement, har LR retten til at lukke det pågældende Easyship-abonnement uden yderligere varsel.
Ændring af kortoplysninger og betalingsadresse
Kunden eller partneren er selv ansvarlig for at de korrekte kortoplysninger og den korrekte betalingsinformation er registreret for et Easyship-abonnement.

Disse oplysninger skal opdateres via easyship-siden senest 5 dage inden de skal anvendes.
Hvis der er mindre end 5 dage til næste afsendelsesdag, kan vi ikke altid garantere at ændringerne kan nå at gælde for næste afsendelse.  

Hvis et nyt kort skal anvendes til et Easyship-abonnement, skal partneren eller kunden opdatere kortoplysningerne via easyship-siden senest 5 dage inden de skal anvendes.
For at vi kan tilføje et nyt kort til det sikrede betalingssystem med det samme når vi modtager de fulde oplysninger, er vi nødt til at gennemføre en lille betaling. Der er derfor et lille gebyr på kr. 1,00 for at tilføje et nyt betalingskort til et eksisterende Easyship-abonnement, hvis det ikke allerede er registreret i LR’s centrale ordresystem.  Ved at gøre dette, sikres det at kortoplysningerne altid kan behandles på den mest sikre måde.

Den gældende betalingsaddresse og kontaktinformation bestemmes altid af den basisinformation for partneren eller kunden, som er registreret i LR’s centrale system på tidspunktet for afsendelsen, uanset om denne information er blevet opdateret via Easyship-siden eller direkte i LR’s centrale system.


6.4 Afsendelse & levering   

Et LR Easyship-abonnement kan blive oprettet med afsendelse den 5. eller den 20. i måneden. Den faktiske afsendelsesdag kan være 1-3 dage før eller efter denne dag, da afsendelser altid kun kan udføres på hverdage.

•    Leveringstiden er 2-5 hverdage efter afsendelse.

Pakker afsendes til dig i henhold til den leverings og kontaktinformation, der er registreret i LR’s centrale system på tidspunktet for afsendelsen. Disse informationer kan ikke ændres efter Easyship-leveringen er afsendt.

Oplysningerne skal opdateres af partneren eller kunden selv via easyship-siden. Derefter kan serviceafdelingen opdatere leveringsinformationen manuelt i LR’s centrale system for den pågældende Easyship, inden den næstkommende afsendelse. Bemærk dig, at hvis der er mindre end 5 dage til næste afsendelsesdag, kan vi ikke altid garantere at ændringerne kan nå at gælde for næste afsendelse.  

LR overgiver den pakkede bestilling til et forsendelsesfirma som håndterer leveringen af ordren. Én LR Easyship-afsendelse kan være opdelt i flere pakker. Disse pakker kan i sjældne tilfælde blive leveret uafhængigt af hinanden.

Der leveres hjem til leveringsadresse, medmindre den anvendte leverings- eller betalingsmetode medfører, at leveringen skal afhentes af dig ved forsendelsesfirmaets postudlevering. Endvidere, hvis du ikke er til rådighed til at modtage leveringen på leveringstidspunktet, stilles den ligeledes til rådighed for afhentning ved postudleveringen.

Hvis leveringen stilles til rådighed for afhentning ved postudleveringen, er den til rådighed for afhentning i 14 dage, hvorefter den returneres til LR.

Returneringer

Når en pakke eller et produkt der er afsendt på et Easyship abonnement returneres, uanset årsagen, vil dette blive registreret som returneret, beløbet refunderet eller krediteret og PV/FV vil modregnet. Loyalitetsprogrammet vil ligeledes blive tilpasset.

Såfremt mere end 2 pakker som er afsendt på en partners eller kundes Easyship-abonnementer, returneres indenfor et år uden at en rimelig grund er meddelt til LR, forbeholder LR sig retten afmelde Easyship-abonnementet uden varsel.


6.5 Opsigelse & pause
Der er ingen binding på et LR Easyship-abonnement. Abonnementet kan opsiges til hver en tid med 5 dages varsel via easyship-siden. Opsiges det senere end 5 dage før den næste afsendelsesdag, vil den næste afsendelse stadig blive sendt.

Et LR Easyship-abonnement kan også blive sat på pause én gang for hver 12. afsendelse, så en afsendelse springes over. Easyship-abonnemente skal i så dald sættes på pause via easyship-siden senest 5 dage inden den afsendelse hvor pausen skal gælde. LR Easyship-abonnementet kan sættes på pause fra afsendelsesdagen af den seneste levering indtil 5 dage før afsendelsesdagen for den levering der skal springes over.


6.6 Specielle situationer
Tilbud & kampagner
Er der på en Easyships afsendelsesdag et generelt tilbud med en nedsat pris på et eller flere af de valgte produkter med samme artikelnummer, vil det være denne nedsatte pris der gælder for den pågældende afsendelse. Partnere skal være opmærksom på at dette, foruden en lavere pris, også betyder at PV/GV vil være tilsvarende nedsat.

Ovenstående gælder kun generelle kampagner. Dette er kampagner som gælder for alle partnere og kunder, og som kan købes til kampagnebetingelserne i LR’s webshop. Navnligt gælder det ikke for specialkampagner til en begrænset målgruppe, også selvom partneren eller kunden kan være en del af denne målgruppe.

Prisstigninger
Den månedlige pris på et Easyship-abonnement vil altid højest være på summen af normalprisen på de valgte produkter. Hvis der er prisstigninger i normalprisen, som sker meget sjældent offentliggøres dette som minimum i nyhedssektionen på easyship-siden. Easyship-abonnementet vil fortsætte automatisk med de nye priser, medmindre kunden eller partneren afmelder Easyship-abonnementet senest 5 dage inden afsendelsesdagen.

Udsolgte varer
Hvis et eller flere produkter som er med på et Easyship-abonnement er udsolgt på afsendelsesdagen, vil afsendelsen blive udsat hvis produktet forventes at komme på lager indenfor 5 dage. Hvis ikke produktet kommer på lager igen indenfor 5 dage, vil easyship-abonnementet blive afsendt uden det pågældende produkt, uden at dette påvirker loyalitetsprogrammet. Partneren/kunden betaler selvfølgelig kun for de produkter som rent faktisk afsendes. Hvis det ønskes, kan partneren eller kunden bede om at få eftersendt det manglende produkt når det igen er på lager med en seperat levering.

Udgåede varer
Hvis et eller flere produkter som er med på et easyship-abonnement udgår fra LR’s faste sortiment, vil produktet blive fjernet fra Easyship-abonnementet.

Hvis et tilsvarende erstatningsprodukt er til rådighed vil dette blive lagt på Easyship-abonnementet i stedet.
Et erstatningsprodukt kan for eksempel være samme produkt, med ny pakning/branding, eller hvis der er uvæsentlige ændringer i prodduktets ingredienser, som ikke har nogen særlig betydning for oplevelsen af produktet.
En partner eller kunde kan altid bede om at få et produkt som er lagt på et easyship-abonnement som erstatning for et udgået produkt, fjernet fra Easyship-abonnementet.

Når et udgået produkt fjernes fra et Easyship-abonnement, uden at der tillægges er erstatningsprodukt i stedet, og den samlede pris for Easyship-abonnementet stadig er på minimum mindsteprisen for easyship-abonnementer, vil Easyshippen fortsætte som normalt med de resterende produkter. Hvis den samlede pris for easyshippen vil være under mindsteprisen, forbeholder LR sig retten til at lukke easyship-abonnementet.

 

IV. INFORMATION OM FORTRYDELSESRET

 

Fortrydelsesret:

 

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dato, du eller en af dig angivet tredjemand, der ikke er fragtmanden, modtager varen.

 

Anvendelse af fortrydelsesretten:

Fortrydelsesretten kan udøves, uden angivelse af nogen bestemt grund, ved at sende en entydig meddelelse om din beslutning om at fortryde købet til LR via almindeligt brev eller e-mail. Du kan også vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes til sidst i disse betingelser, hvilket dog ikke er et krav.

 

Du skal sende denne meddelelse til:

LR HEALTH & BEAUTY SYSTEMS ApS
Gammeltorv 14, 2. sal
1457 København K
Danmark

 

E-mail: service.dk@lrworld.com
Telefon: +45 74 31 00 00

 

For at udnytte fortrydelsesretten er det tilstrækkeligt, at du sender meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristens udløb.

 

Følger af at fortrydelsesretten benyttes:

Du skal omgående og under alle omstændigheder senest 14 dage efter, at du gav meddelelse til os om fortrydelse af aftalen, sende eller levere varerne tilbage til os. Fristen er overholdt, når du afsender varerne inden udløb af 14-dages fristen. Du afholder selv de direkte udgifter til returnering af varerne. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb. Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt. Du er kun ansvarlig for et eventuelt værditab på varerne, hvis dette værditab skyldes unødvendig omgang med varerne, så varernes beskaffenhed, egenskaber og funktionsmåde er forringet. Vi anslår en eventuel værdi ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare.

 

Når du fortryder denne aftale, tilbagebetaler vi betalinger uden unøddig ophold og senest inden for 14 dage fra den dag, hvor meddelelsen om din fortrydelse af denne aftale modtages af os. Ved denne tilbagebetaling anvender vi samme betalingsmåde, som du har valgt i den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt med dig. Du vil under ingen omstændigheder blive opkrævet gebyr for denne tilbagebetaling.

 

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har fået varerne retur til inspektion, eller indtil du har tilvejebragt et bevis på, at du har sendt varerne tilbage, alt efter hvilket tidspunkt der ligger tidligst.

 

V. HOLDBARHED

 

LR garanterer, at der altid er mindst 3 måneders holdbarhed fra fakturadatoen til udløbsdatoen på et fordærveligt produkt. Alle fordærvelige produkter inklusiv kosmetik, bør opbevares tørt i en temparatur mellem 16-20 grader og ikke i direkte sollys.

 

I de tilfælde hvor LR giver en yderligere produktgaranti, fremgår detaljerne om denne af de garantibestemmelser, som er vedlagt den leverede vare.

 

VI. DIGITAL FARVEGENGIVELSE AF PRODUKTER

 

På grund af indstillingerne i din computers farvegengivelse, kan der være afvigelser mellem farven på de enkelte produkter vist i webshoppen og farven i virkeligheden. Små farveafvigelser anses som værende i overensstemmelse med aftalen.

 

VII. REKLAMATIONSRET

 

LR overholder reklamationsretten i overensstemmelse med dansk lovgivning, hvilket betyder, at du har reklamationsret for fejl og mangler på varer, som du har købt hos os.

 

Hvis en vares stand afviger fra aftalen mellem LR og dig, eller hvis produktet på anden vis ikke svarer til den beskrivelse af varen, som vi har angivet, kan du foretage en reklamation. Hvis det kan konstateres, at der er en fejl eller mangel på en vare, kan du få varen ombyttet eller pengene tilbage, afhængigt af hvad der er muligt i den konkrete situation.

 

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at fejlen eller manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende brug.

 

Brug af reklamationsretten

 

Reklamationer til LR skal ske hurtigst muligt og indenfor en rimelig tid efter, at fejlen er konstateret. For varer med begrænset levetid er din reklamationsret begrænset til maksimalt den angivne holdbarhedsdato. For fordærvelige helse- og skønhedsprodukter, inklusiv kosmetik, skal reklamationer om fejl og mangler ske indenfor 2 måneder fra fakturadatoen.

 

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, kontakt da venligst:

LR HEALTH & BEAUTY SYSTEMS ApS
Gammeltorv 14, 2. sal
1457 København K
Danmark

 

E-mail: service.dk@lrworld.com
Telefon: +45 74 31 00 00

 

Returnering af produkter

 

Varer der skal returneres skal sendes til LR på ovenstående adresse.

 

Bemærk at varer skal sendes tilbage i emballage der er forsvarlig til forsendelse uden at produkterne beskadiges. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis rimelige fragtomkostninger.

 

Derudover skal følgende sendes til LR sammen med den returnerede vare:

• En beskrivelse af problemet med produktet og gerne en udfyldt returneringsseddel
• En note om hvorvidt du ønsker produktet byttet, eller pengene tilbage.
• Dokumentation for købet (for eksempel kopi af fakturaen eller ordrebekræftelsen)
• Dokumentation for de forsendelsesomkostninger som du eventuelt har haft ved at sende produktet retur, så vi kan refundere dette. (Dette kan du eftersende per e-mail service.dk@lrworld.com)
• Dine kontaktoplysninger

 

Hvis du ønsker pengene tilbage, bedes du venligst også angive hvilket bankkontonummer pengene skal udbetales til. Hvis du ikke har oplyst dette, udbetales pengene automatisk til det kort der blev benyttet til betalingen i webshoppen. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, kan LR vælge at registrere beløbet som et tilgodehavende, der fratrækkes din næste bestilling.

 

VIII. ANDRE KLAGEMULIGHEDER

 

En klage over en vare købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

 

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her https://ec.europa.eu/consumers/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse service.dk@lrworld.com.

 

IX. BEHANDLING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

 

LR er ansvarlig for at de personlige oplysninger der indsendes i forbindelse med brug af webshoppen, håndteres i overensstemmelse med Persondataloven (1998: 204).

 

Ved at acceptere LR's salgsbetingelser, accepterer du, at dine data vil blive gemt med henblik på at behandle din ordre og gennemføre købet, lette fremtidige køb, muliggøre opdateringer til din ordrestatus og med henblik på, at vi kan sende dig tilbud og information fra os eller vores samarbejdspartnere, via SMS, e-mail eller anden direkte marketing. Du vil dog kun modtage markedsføringsmateriale fra os, hvis du forinden har samtykket hertil, medmindre vi er berettiget til at sende sådant materiale uden forudgående samtykke efter loven.

 

Som kunde, kan du bede om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, eller bede om at få dem ændret eller slettet. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage tilbud og information.

 

Vi videregiver dine oplysninger til vores moderselskab LR Health Beauty Systems GmbH, Kruppstraße 55, D-59227 Ahlen, Germany. Videregivelse af personlige oplysninger til andre tredjeparter sker udelukkende ved, at du har givet dit udtrykkelige samtykke til dette på basis af klar information i henhold til gældende lovgivning.

 

Vi sletter dine personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at behandle disse til et eller flere af ovenstående formål. Vi kan dog opbevare oplysningerne længere i medfør af lovgivningsmæssige krav eller i anonymiseret form.

 

For mere information om, hvordan LR behandler personlige oplysninger og dine rettigheder, se venligst vores ”Persondata- og Cookiepolitik” som findes her: https://shop.lrworld.com/cms/DK/da/static_pages/static_pages.html

 

X. DIREKTE SALGS FORENINGEN

 

Vi er medlem af Direkte Salgs Foreningen (DSF) i Danmark. Vi overholder DSF's gældende adfærdsstandarder.

 

XI. OPHAVSRET OG BILLEDRETTIGHEDER

 

Alle ophavsrettigheder til tekster eller billeder tilhører LR eller en tredjepart, der har fået overdraget brugsretten af LR. Anvendelse uden udtrykkelig tilladelse er ikke tilladt.

 

XII. BEGRÆNSNING AF ANSVAR

 

LR er ikke ansvarlig for skader, der skyldes simpel uagtsomhed, såfremt disse ikke resulterer i overtrædelse af aftalemæssige forpligtelser, hvis opfyldelse er væsentlige for opfyldelse af aftalen efter forskrifterne, og hvis efterlevelse du som kunde kan stole på (kardinalforpligtelser). Førnævnte ansvarsbegrænsning gælder ikke for alvorlige personskader eller skader på helbredet eller krav i henhold til produktansvarsloven. Førnævnte begrænsning af ansvar gælder imidlertid også for vores agenters eventuelle brud på aftalen.

 

Ved overtrædelse af kardinalpligter er ansvaret i tilfælde af simpel uagtsomhed begrænset til de skader, der typisk er forbundet med aftalen og kan forudses.

 

LR’s ansvar følger i øvrigt dansk rets almindelige bestemmelser.

 

XIII. LOVVALG

 

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret undtagen lovkonfliktregler, især CISG.

 

STANDARD FORTRYDELSESFORMULAR – LR HEALTH & BEAUTY DANMARK

 

Du kan fortryde dit køb ved at give meddelelse om dette per post eller per e-mail til LR Health & Beauty Systems ApS, Gammeltorv 14, 2. sal, 1457 København K, Danmark, service.dk@lrworld.com. Du kan vælge at bruge nedenstående standard fortrydelsesformular til dette, men dette er dog ikke er et krav.

 

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til LR Health & Beauty Systems ApS, Gammeltorv 14, 2. sal, 1457 København K, telefon: +45 71310000, e-mail: service.dk@lrworld.com.

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
Ordrenummer: __________________
Bestilt den __/__/__ og modtaget den __/__/__
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:

 

Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

Dato
____________________


Underskrift
______________________________________________________

 

 

Bemærk: Det er ikke påkrævet at oplyse yderligere informationer end ovenstående for at fortryde et køb. Men for at tydeliggøre præcist hvilke produkter du ønsker at fortryde købet på, og hvorledes du ønsker at få eventuelle betalinger for produkter eller fragt refunderet, kan du eventuelt vælge at benytte denne printer-venlige formular der indeholder mere præcis information:
https://www.my-lrworld.com/fileadmin/my-lrworld/content/denmark/Public/Legal/DK_Fortrydelsesformular.pdf